Ishylder sidder fast på isen ved Antarktis, men de flyder på havet. Deres stabilitet spiller en central rolle i forhold til, hvordan iskappen på Vestantarktis og den Antarktiske Halvø vil reagere på de forventede temperaturstigniner frem mod år 2100.
Hvis ishylderne bryder sammen som følge af temperaturstigninger i Sydhavet, er der risiko for, at de bagvedliggende isstrømme accelerer dramatisk og øger transporten af is fra iskappens indre dele til havet.
Netop det fænomen har man observeret efter sammenbruddet af Larsen B.-ishylden ved den Antarktiske Halvø i 2002.
