Overgangen til lave udledningsniveauer bliver betydeligt vanskeligere, hvis yderligere reduktionstiltag ikke iværksættes før 2030. Der vil også være større afhængighed af teknologier, som kan fjerne CO2 fra atmosfæren, og højere omkostninger forbundet med reduktionsindsatsen.
Det indebærer reduktioner i drivhusgasudledningerne i 2050 på 40-70 % i forhold til 2010 at begrænse den atmosfæriske koncentration til omkring 450 ppm CO2eq i slutningen af århundredet - og dermed begrænse opvarmningen til 2 °C.
Sådanne reduktioner kræver en tre- til firedobling i 2050 af andelen af kulstoffattig energiforsyning fra vedvarende energi, kernekraft og fossil energi med kulstofopsamling og -lagring (CCS) eller bioenergi med kulstofopsamling- og lagring (BECCS).
Teknologier og metoder til at fjerne CO2 fra atmosfæren (Carbon Dioxide Removal – CDR, herunder CCC, BECCS og skovrejsning) skal også anvendes. Men tilgængeligheden og omfanget af CDR-teknologier og -metoder er usikker, ligesom de i varierende grad er forbundet med udfordringer og risici.
Reduktionstiltag
Helhedsorienterede tilgange på tværs af sektorer til modvirkning af klimaændringer forventes at være de mest omkostningseffektive og mere effektive til at reducere udledninger end politikker sektor for sektor.
En nøglestrategi er forøget energieffektivisering og adfærdsændringer i forhold til at reducere i energibehovet.
Energiforbruget i den industrielle sektor kan reduceres væsentligt ved at udbrede implementeringen af allerede tilgængelige teknologier.
I transportsektoren er der gode muligheder for at sænke energiforbruget kraftigt. Med tekniske og adfærdsmæssige tiltag kan energiforbruget i transportsektoren sænkes med op til 40 % i 2050 i forhold til i dag.
Genanvendelse og affaldshåndtering giver væsentlige muligheder for udledningsreduktioner og sænket efterspørgsel af fossile brændsler.
Energiforbruget fra den globale bygningssektor forventes fordoblet i midten af århundredet, men udbredelsen af avancerede teknologier, know-how og politikker kan gøre det rentabelt at stabilisere eller reducere energiforbruget i midten af århundredet.
Landbrug, skovbrug og anden arealanvendelse kan stå for et netto-optag af CO2 inden århundredets udgang. De mest omkostningseffektive muligheder inden for skovbrug er skovrejsning, bæredygtig skovforvaltning og reduceret afskovning.
Bioenergi kan spille en afgørende rolle i at stabilisere klimaet. Hindringer for udbredelsen af bioenergi i stor-skala inkluderer bekymringer om bl.a. fødevareforsyning, vandressourcer og biodiversitet.