Når en jetstrøm, hvor vinden blæser fra vest mod øst, befinder sig over Danmark, er vejret lunt mod syd og køligt mod nord. Faktisk kan det også ske, at jetstrømmen kan bugte sig og blæse den modsatte vej, og så vil vejret være lunt mod nord og køligt mod syd.
På den nordlige halvkugle gælder nemlig den regel, at vejret er lunt til højre og køligt til venstre for jetstrømmen, hvis man kigger i strømretningen, altså. har jet-vinden i ryggen. På den sydlige halvkugle er det lige omvendt.
Flere jetstrømme
Der kan være flere jetstrømme mellem Ækvator og polerne, men de mest kendte er den subtropiske jet, som befinder sig på de lave breddegrader, og den polare jet, som dels er den kraftigste og dels befinder sig ved polarfronten.
Sagen kompliceres yderligere af, at de enkelte jetstrømme kan dele sig, samle sig igen eller smelte sammen med en anden. I det følgende vil kun den polare jet blive nævnt.
Hvad skaber disse ekstreme vindbånd?
Det gør Jordens rotation og trykforskelle mellem varme og kolde luftmasser!
I varm luft aftager trykket langsommere med højden end i kold luft. Hvis for eksempel lufttrykket er ens ved overfladen vil trykforskellen mellem den kolde og varme luft derfor vokse med højden og hele tiden med det laveste tryk i koldluften. Større trykforskel betyder kraftigere vind.
Jordrotationen forhindrer vinden i at blæse direkte fra højt mod lavt tryk og derved udjævne trykforskellene hurtigt. I stedet blæser vinden i den retning, hvor trykket ændrer sig mindst, på den nordlige halvkugle med det laveste tryk til venstre, hvis man kigger den vej, vinden blæser.
