Ekstra dag - hver dag
I praksis opfatter de fleste af os imidlertid solopgang og solnedgang som horisont-passagen af Solens øverste kant. Det betyder flere minutter mere dag hver dag, end hvis vi bruger solskivens centrum.
Et andet element er den såkaldte horisontalrefraktion, der er afbøjning af sollyset i atmosfæren. Effekten afbøjer lyset mere end en halv grad i horisonten, hvor atmosfæren er tykkest set fra en betragters position. Dermed ser betragteren - på vore breddegrader og omkring jævndøgn - Solen ca. fire minutter tidligere morgenen, end den rent astronomisk står op og tilsvarende fire minutter senere om aftnen, end den rent faktiske går ned.
Samlet set betyder det, at det tidspunkt, hvor dag og nat er lige lange, falder et par dage efter efterårsjævndøgn og tilsvarende et par dage før forårsjævndøgn.
Mod kortere dage
I praksis betyder det, at mandag er 12 timer og 2 minutter lang i hele Danmark, mens vi tirsdag er nede på 11 timer og 57 minutter.
De kommende tre måneder bliver dagene kortere og kortere indtil vi når en daglængde på blot 7 timer og 1 minut ved vintersolhverv den 21. december.