DMI-bøjer på årelangt arktisk krydstogt

Otte rejselystne bøjer på hver deres isflage har det seneste år hjulpet DMI's forskere til en bedre forståelse af vejr- og klimaprocesser i Arktis. Syv af bøjerne sender ikke længere temperaturdata. Fire er 'afgået ved døden', og en enkelt har været ude på en 3.500 kilometers sejlads fra Nordpolen til Kap Farvel.

I sommeren 2012 kortlagde den svenske isbryder Oden havbunden mellem Grønland og Nordpolen som en del af det danske og grønlandske kontinentalsokkelprojekt.

Mens isbryderen kværnede sig vej igennem isen, benyttede DMI-forskere lejligheden til at udsætte otte bøjer på havisen langs ruten. Her bestemmer vind, havstrømme og isens beskaffenhed, hvor de driver hen.

Hver DMI-bøje består af 240 små termometre placeret langs et 4,8 meter langt kabel samt en lille plastikkuffert med en batteripakke, en GPS modtager og en satellittelefonforbindelse til at overføre målingerne.

Rejselystne bøjer

Efter 15 måneder er alle bøjer minus én stoppet med at sende temperaturdata. Nogle bøjer blev hængende i Det Arktiske Ocean, men de fleste drev gennem Framstrædet og ned langs den Grønlandske østkyst. En enkelt bøje tog en radikal beslutning og sejlede sydøstover. Her mødte den sit Waterloo i januar 2013, da dens isflage smeltede i det varme vand på vej mod Norskehavet.