Om kort tid opslår Klima-, Energi- og Bygningsministeriet stillingen som direktør for Danmarks Meteorologiske Institut.
DMI's nuværende direktør, 69-årige dr. scient. Lars Prahm, har bestredet stillingen i 26 år - med et syv år langt intermezzo som generaldirektør for den Europæiske Meteorologiske Satellitorganisation (EUMETSAT).
Lars Prahm har valgt fremover at fokusere på bestyrelsesopgaver i de internationale organisationer, DMI er medlem af. En stilling han tiltræder i løbet af nogle måneder, når hans efterfølger er fundet.
Vi har taget en snak med den afgående direktør om, hvordan han førte DMI ind i det 21. århundrede, hvad han selv ser som sin mest betydningsfulde indsats, og hvilke udfordringer fremtiden bringer for meteorologien i Danmark.
Blå Bog: Lars P. Prahm
Lars Prahm har været direktør for DMI siden 1987 afbrudt af en orlov på syv år, hvor han sad som generaldirektør for den Europæiske Meteorologiske Satellitorganisation (EUMETSAT) i Darmstadt, Tyskland.
Lars Prahm er uddannet atomfysiker civ. ing. fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, og dr. scient. fra Institut for Teoretisk Meteorologi ved Københavns Universitet. Han begyndte i 1972 ved DMI med forskning og udvikling af modeller til meteorologisk beregning af spredning af luftforurening fra kraftværker, atomkraftværker og vulkaner. I en femårig periode fra 1978 opbyggede han en sektion for meteorologiske luftforureningsmodeller under Miljøstyrelsens Luftforureningslaboratorium ved DTU. Fra 1983 vendte han tilbage til DMI som edb-chef. I 1985 introducerede han supercomputere på instituttet og lagde dermed hjørnestenen til DMI’s avancerede varslingssystemer for vejr og hav samt for udvikling af regionale og globale klimamodeller.
Efter sin fratræden som direktør fortsætter Lars Prahm ved DMI med bestyrelsesopgaver i internationale organisationer. Han overgår til en stilling som chef for internationale repræsentationer, når hans efterfølger kan tiltræde som direktør i efteråret 2013.
Hvad ser du som din største og mest betydningsfulde indsats for DMI?
"Jeg tror, jeg vil nævne tre ting, som jeg selv er både stolt af at have været med til at igangsætte, og som jeg - når jeg ser tilbage - mener, var det eneste rigtige at gøre.
I min tid som edb-chef fra 1983 til 87 fik jeg installeret den første supercomputer på DMI. Det mener jeg, fremover kommer til at stå som en milepæl for instituttet. Anlægget var det hurtigste i Norden på det tidspunkt og gav os en central placering indenfor den internationale meteorologi. Det betød, at vi kunne tiltrække mange højt kvalificerede forskere og teknikere - også fra udlandet. Og at vi fik mulighed for at hjemtage en lang række større internationale forsknings- og udviklingsprojekter. Efter jeg blev direktør har jeg fortsat fulgt vores skiftende supercomputere og arbejdet med meteorologiske modeller tæt. Og selv om der selvfølgelig stadig er masser af plads til forbedringer, må jeg ærligt sige, at vi har nået et niveau for vores simulering af atmosfæren, jeg end ikke havde drømt om, da vi startede for snart 30 år siden".
Efter Lars Prahm overtog direktørposten for Meteorologisk Institut i 1987, var han katalysator bag sammenlægningen af de tre danske vejrtjenester til det, som i dag er DMI.
"Sammenlægningen satte punktum for den offentlige polemik om organisering af meteorologien i Danmark, der havde kørt i årtier. Og det afsluttede den politiske fokus med interventioner fra forskellige politikere og ministre. Set i bakspejlet var det helt klart den rigtige løsning, selv om mange dengang var rygende uenige. Der skulle arbejdes hårdt i kulissen, før DMI, som vi kender det i dag, kom til at omfatte hele vejrtjeneste-området - inklusiv den civile flyvevejrtjeneste og den militære vejrtjeneste".
