Perioden den 20.-22. juli bød på regionale varmebølger flere steder i landet.
Dmi.dk’s læsere er sikkert ikke i tvivl. Det var varmt i weekenden. Varmen bredte sig i løbet af weekenden over det meste af landet og gav rig mulighed for at nyde sommeren i det smukke danske landskab fra en skyfri himmel.
Varmebølgen viste sig fra sin varmeste side i Syd- og Østjylland, på Nordfyn og på Vest- og Sydsjælland. Her nåede maksimumtemperaturerne alle steder op over 25°C i tre sammenhængende dage.


