Rutefly kan møde kraftigere og hyppigere turbulens over Nordatlanten i fremtidens varmere klima. De årlige omkostninger ved skader på mennesker og fly er allerede nu på mange millioner kroner.
Britiske forskere har undersøgt, hvordan klarluft-turbulens, ofte omtalt med det engelske udtryk 'clear air turbulence' (CAT), ændrer sig om vinteren i et varmere klima. 'Et varmere klima' er i dette tilfælde simuleret ved en fordobling af CO2 (kuldioxid) i atmosfæren i forhold til førindustriel tid. Fordoblingen ser ifølge det hyppigt anvendte A1B-udslips-scenarie fra IPCC ud til at være en realitet midt i det 21. århundrede.
Værst i trafikeret korridor
Undersøgelsen tyder på, at der især sker betydelige ændringer i den meget trafikerede luftkorridor over Nordatlanten mellem den 50. (Paris) og 75. nordlige (Svalbard) breddegrad og den 10. (Dublin) og den 60. (Newfoundland) vestlige længdegrad.
I netop det område viser resultaterne, at der i vintermånederne sker en generel stigning i intensiteten af CAT samtidig med, at hyppigheden af moderat til kraftig turbulens vokser med 40 til 170%.
De største ændringer i CAT finder sted i den nordlige halvdel af luftkorridoren. Ændringerne skyldes først og fremmest at polarjetten over Nordatlanten rykker længere mod nord i fremtidens varmere klima. Her skal piloter i normal flyvehøjde mellem 11 og 13 kilometer oftere end nu flyve rundt om områder med kraftig turbulens.
