Den 15. februar fik russerne i blandt andet Jekaterinburg og Tjeljabinks øst for Uralbjergene en begivenhedsrig morgen. Et meteor krydsede himlen og eksploderede. Se videoen.
En stor ildkugle krydsede morgenhimlen over Rusland øst for Uralbjergene fredag. Ildkugler er meteorer, som brænder op ved mødet med atmosfæren.
Voldsomme eksplosioner
Internationale medier rapporterer om skader på huse efter mindst en større eksplosion i atmosfæren i forbindelse med meteoret. Lokale medier og offentlige instanser melder om 1154 tilskadekomne heraf 50, der måtte forblive på hospitalet. Skaderne blev blandt andet forårsaget af glassplinter fra mange knuste ruder.
Optællingerne tidligt lørdag viser, at 2.962 bygninger pådrog sig skader, men der er heldigvis ikke beretninger om omkomne.
NASA anslår, at meteoret var ca. 15 til 17 meter i diameter, da det trængte ind i atmosfæren og at vægten af objektet lå i omegnen af 10.000 ton. Det gør meteoret til det største objekt, der har ramt Jorden siden Tunguska-meteoret i 1908.
Flere russere fangede ildkuglen på video, som efterfølgende er lagt på YouTube. Herunder kan du se en - ganske imponerende!