"På grund af den megen havis fra Polhavet, der det meste af året driver sydpå i den kolde Østgrønlandske Strøm, mindsker tilstædeværelsen af havisen ofte nedbrydning af isbjergene, indtil de når den lunere nordlige del af Atlanternavet, hvor stormfrekvensen og bølgenedbrydningen øges betydeligt," siger Martin Nissen.
Som det kendes fra navngivning af orkaner, har Istjenesten opkaldt det store isbjerg ’Topp Isbjerg’. Efter iskortlæggeren, der først observerede isbjerget.
De største isbjerge kaldes isøer
Isbjerge inddeles i typer og størrelse alt efter udseende og form. De kan være flade, kantede, hældende, kuppelformede eller have karakteristiske tårne og spir.
"Foruden de store flade taffelformede isbjerge, der normalt stammer fra Nordøstgrønland, har mange af de største isbjerge fra østkysten af Grønland deres oprindelse i Scoresbysund Fjord eller ved de store gletsjerudløb ved Ammassalik og Kangerlussuaq - den store fjord omtrent midtvejs mellem Ammassalik og Scoresbysund," siger Martin Nissen.
På grund af sin størrelse er isbjerget Topp klassificeret som en isø, der er betegnelsen for de største isbjerge på flere tusinde m2.
Isbjerge a la Topp er ikke hverdagskost
Omend store isbjerge som Topp Isbjerg ikke er hverdagskost i farvandende omkring Sydgrønland, er der flere gange tidligere observeret store taffelformede isbjerge i Sydgrønland.
Dette er især sket i månederne og årene efter, at der er sket større opbrud af fastis langs de nordgrønlandske kyster. På disse kanter grundstøder mange af isbjergene nemlig i de mere lavvandede områder på omkring 100-200 m dybde.
Ispatruljen observerer året rundt
Efter årtusindskiftet er hyppigheden af store flade isbjerge fra gletsjerudløbene Zacharie Isbræ og 79-Fjorden Isbræ blevet observeret langs Østgrønland og i Sydgrønland, hvor DMI’s flyvende isovervågningsenhed ’Ispatruljen’ patruljerer året rundt.
Isbjerge og deres driftsmønstre er vigtige i forhold til den tiltagende olie- og gasefterforskning i Grønlandske farvande.
5. august 2013.
