Når der søges efter olie i de grønlandske farvande, er viden om de meteorologiske og oceanografiske forhold af afgørende betydning. DMI bidrager med både med operationelle opgaver og marin forskning.
Dansk Nationalråd for Oceanologi inviterer hvert andet år til Dansk Havforskermøde. Mødet fandt sted 21.-23. januar i år og var det 17. i rækken. Roskilde Universitet lagde lokaler og faciliteter til. Cirka tre hundrede havforskere og forvaltere af marine ressourcer og naturværdier deltog.
På mødet fortalte medarbejdere fra DMI’s center for Ocean og Is med centerchef Erik Buch i spidsen, om hvordan instituttet udfører operationelle opgaver og marin forskning til for eksempel understøttelse af olieefterforskningen.
DMI's Center for Ocean og Is var repræsenteret med flere foredrag og postere. Erik Buch, leder af centeret og formand for nationalrådet, fortalte, om hvordan DMI støtter olieefterforskningen i Grønland inden for meteorologi og oceanografi.
