Sent tirsdag fik DMI tilsendt en række fotos, der viste lysende skyer på himlen efter solnedgang.
Når skyer på den måde er belyst af Solen efter solnedgang, er det fordi de ligger ekstremt høj oppe i atmosfæren. I dette tilfælde anslås højden til omkring 60 kilometer.
Fænomenet 'lysende natskyer' er velkendt fra Danmark, og der var da også en vis lighed. Men traditionelle lysende natskyer var det ikke, forklarer himmelfotograf Jesper Grønne på astroforum.dk.
"Jeg tror bestemt ikke, at det er lysende natskyer. Forholdene oppe i mesopausen burde ikke lave dem nu", skriver han.
Heller ikke en anden type 'lysende sky' fra aftenhimlen har Jesper Grønne meget tiltro til.
"Forholdene i stratosfæren er heller ikke til perlemorsskyer. Stratosfæren er for varm pt. De er også typisk meget farvestrålende".
Forklaringen på skyerne er måske slet ikke meteorologisk men snarere astronomisk. De kan nemlig udemærket bestå af støv fra meteoret der gennembrød atmosfæren over Ural fredag og var årsag til det såkaldte Tjeljabinsk-nedslag. En teori Jesper Grønne hælder til.
Også Tom Axelsen fra bloggen 'grib-stjernerne.dk' mener, at meteorstøv er den mest sandsynlige forklaring. Han oplevede og fotograferede selv fænomenet fra Amager og idéen slog ham næsten med det samme.
"Undervejs hjem kunne jeg ikke slippe tanken om, at i forbindelse med Tunguska-nedslaget [meteornedslag i 1908, red.], havde man en stribe af nætter med usædvanlig klart 'lysende natskyer' over Skandinavien. Så jeg tænker om det, jeg har set, er damp/støv-skyen fra Tjeljabinsk-nedslaget, som nu er drevet over til os", skriver Tom Axelsen blandt andet på sin blog tirsdag aften.
Det mest sandsynlige er, at støvet nu er drevet videre og spredt yderligere. Tirsdagens særlige solnedgang var dermed efter alt at dømme en engangsforestilling. Men den understreger, at det altid kan betale sig, at kaste et blik på himlen.
21. februar 2013.
