Så kold kan marts være

Kulden kommer fra kontinentet. Den sydøstlige strømning, som bringer den frem til os, er styret af, at lufttrykket generelt er højt over Sibirien og Barentshavet og noget lavere over Mellem- og Sydeuropa. Det skaber en korridor hen over centraleuropa, hvor kulden strømmer frit frem mod Danmark.

Ikke som en vintermåned

Men tilbage til spørgsmålet: Hvor kold kan marts være? Svaret er, at den i al fald ikke kan blive lige så kolde som en vintermåned - heldigvis.

Den koldeste marts registreret i Danmark kom i 1942, hvor gennemsnittet for måneden var frysende minus 3,5°C. Og selv om det er koldt, er det dog alt andet lige 0,5°C varmere end den koldeste december (1981), 3,1°C varmere end den koldeste januar (1942) og 3,6°C varmere end den koldeste februar (1947).

Et særligt forårsfænomen er desuden med til at vi oplever marts som 'varmere end den egentlig er'. Måneden har nemligt markant større temperaturforskel på dag og nat end vintermånederne december til februar. Af den grund har marts typisk forholdsvis høje dagtemperaturer, selv når gennemsnitstemperaturen er lav - og da vi mest færdes ude i dagtimerne, føler vi ikke kulden som nær så streng.

Samtidig er lyset og solen også i høj grad vendt tilbage til os nu. På mandag passerer daglængden 12 timer, og på onsdag er det forårsjævndøgn. Det er også en vigtig medvirkende faktor til at holde kulden på armslængde.

17% chance for frostmarts

Med en gennemsnitstemperatur i marts hidtil på 0,1°C og kolde vejrudsigter for den kommende tid, er der en reel risiko for, at marts samlet set ender med en negativ gennemsnitstemperatur. Seneste vi oplevede en sådan 'frostmarts' var i 2006, hvor måneden endte på minus 0,2°C.

DMI har målt temperaturen i marts i 139 år. 23 af dem endte med et gennemsnit under frysepunktet. Det betyder at en frostmarts forekomme i 17% af tilfældene eller i snit omtrent hvert 6. år.

15. marts 2013.