Når arbejdernes internationale kampdag anno 2013 løber af stablen onsdag, så bliver det fint højtrykspræget vejr, der giver solskin og fordrer solcreme.
Onsdag når ikke de næsten sommerlige højder, som 1. maj 2012 bød på. Vejret bliver dog hovedsagligt tørt og temperaturen stiger i løbet af dagen til over 10°C (men holder sig under 15°C).
UV-indekset forventes at komme op mellem 2,5 og 4,2. Derfor bør 'gennemsnits-danskeren' huske at beskytte sig mod Solens stråler, hvis dagen skal tilbringes udendørs og solskoldning skal undgås.
