"Jeg er ked af det, men nu aflyser jeg altså den hvide jul i Danmark for i år," siger klimatolog Mikael Scharling juleaftensformiddag.
Med op til 10°C, udbredt regn og kraftig vind juleaftensdag er alt håb ude for en landsdækkende hvid jul.
"Men vi nærmer os måske en december, der får en plads i rekordbøgerne; ikke som den varmeste, men som den næstvarmeste," siger klimatologen.
I 2006 var middeltemperaturen 7,2°C for perioden 1-23 december, mens den i år kun er 5,2 °C, hvilket dog kan gøre måneden til den næstvarmeste december, hvis middeltemperaturen ender over 5,1 °C.

