Traditionen tro følger vi igen i år sommerens største udendørsarrangementer med særligt fremstillede vejrudsigter fra DMI.
Sommertid er også udetid; det er tid til at gå i haven, gå ture og cykle i skoven; men det er også tid til at gå til koncerter, festivaler, motionsløb og byfester.
Hvor de førstnævnte allerede er dækket ind af vejrudsigter på DMI, så er de sidstnævnte noget, som samler mange mennesker på steder, hvor Byvejret ikke lige er repræsenteret. Derfor fremstiller vi hvert år en stribe udsigter for de største arrangementer. Listen over udvalgte arrangementer finder du nedenfor.
Listen er dog genstand for ændringer, så se den altid friske på arrangementssiden.
I år rykker vi teltpælene fra det gamle dmi.dk til det nye dmi.dk (som i skrivende stund hedder beta.dmi.dk). Du finder udsigter for ugens arrangementer på forsiden under menupunktet 'Arrangementsvejr'.
God fest.
