Vi skal fortsat spejde langt efter vintervejret i Danmark, mens amerikanerne allerede har den tæt inde på livet.
Vinteren har for alvor tag i det nordlige USA - helt i modsætning til i Danmark, hvor vejret fortsat viser sin lune og milde side.
"Et stationært højtryk over den nordvestlige del af Canada sender kold, arktisk luft ned over den nord- og nordvestlige del af USA", forklarer meteorolog Lars Henriksen fra DMI's vejrtjeneste.
Amerikanerne kalder malende kulden fra nord for et 'arktisk udbrud' eller 'Sibirien-ekspressen'.
"Temperaturen daler mange steder til et godt stykke under frysepunktet. I løbet af ugen breder den kolde luft sig østpå og når frem til østkysten i weekenden", fortæller meteorologen.
