Omvej med fordel
Isforholdene i farvandene omkring Antarktis betyder ofte, at den mest sikre rute ikke er en ret linje ind gennem isen til bestemmelsesstedet. Sådan er det også i januar, da Mary Arctica skal ind til station Troll som det første sted. Keld Quistgaard kan på satellitbillederne se, at skibet ved at sejle for langt mod øst kan finde åbne områder i isen og i nogle situationer udnytte isens drift mod vest (se første billede), i stedet for at skibet skal bokse sig vej mod strømmen. Isen driver typisk med en fart på 0,5-1 kilometer i timen.
Selvom ruten ser fin ud, er virkeligheden en anden.
"I issejlads kan man som regel ikke sejle en lige kurs, men det bliver i zigzag uden om større eller mindre isflager i søgen efter områder, hvor der er så meget vand, at flagerne kan skubbes til side," siger Jan Condrup.
Mary Arcticas webcam bidrager
Keld Quistgaard modtager løbende billeder taget med skibets webcam, som hvert 15. minut tager et billede. Billederne fortæller ham om isens koncentration, struktur og smeltetilstand. Er isen våd, er den relativt nem at passere. Er den hvid, er det omvendt. Skibets fremdrift kan han også aflede af billederne, som er stemplet med både position og tidspunkt. Oplysningerne supplerer de oplysninger, som han kan udlede af satellitbilleder fra det samme område.
"De er brikker til min forståelse af forholdene 12 000 km væk og viser hvad besætningen ser ud af vinduerne," siger Keld Quistgaard (se webcam-billeder).
På Royal Arctic Lines hjemmeside kan man løbende følge udsigten fra Mary Arcticas bro som webcam’et ser den.
"Vi bliver fulgt af mange kollegaer, dem, som tidligere har været på turen, og selvfølgelig rederiet, charteren, stationerne på Sydpolen og DMI," siger Jan Condrup.
Også udenforstående har fundet ind til hjemmesiden og følger skibet.
"Vi fik en mail fra en ukendt, som spurgte, om vi ikke godt kunne flytte det, som sad foran kameraet."