Tropisk Cyklon Hellen går mandag middag lokal tid i land som en kategori 4-orkan på Madagaskar nordvestkyst, skriver AlertNet.
Hellen tog fart til tropisk storm i Mocambique-kanalen syd for Comoerne den 30. marts og intensiverede derfra hurtigt til en kraftig tropisk cyklon med vindhastigheder på op til 240 km/t på sin vej sydøst mod Madagaskar. Dens centrum forventes at gå i land mandag middag.
Det amerikanske militærs Joint Typhoon Warning Center anslår, at Hellen forårsager massive ødelæggelser med sine voldsomme vindstød og den medfølgende flodbølge, der vil være 4-5,5 meter over normale vande.
