En kombination af polarluft, svag vind og fåtal af skyer fik termometret til at dykke mod nul mandag morgen den 24. oktober. Efterårets første nattefrost kan derfor være lige om hjørnet, når de kommende to nætter fortsætter i selvsamme spor.
Mandag morgen den 24. oktober startede som noget af en kølig fornøjelse mange steder i landet. Målt i to meters højde lå temperaturen generelt mellem 1 og 5 graders varme, og enkelte stationer i Jylland og på Lolland målte endda ned til 0 grader i græshøjde.
Årsagen til, at termometret flere steder dykkede mod nulpunktet, skal findes i en kombinationen af polarluft over landet, svage vinde og et fåtal af skyer.
Skyer holder på varmen
Natten til både tirsdag den 24. oktober og onsdag den 25. oktober fortsætter i samme kolde spor. Efterårets første nattefrost kan derfor være inden for rækkevidde.
Særligt natten til onsdag ser ud til at kunne byde på regulær frost flere steder i Jylland. Det hele afhænger dog af antallet af skyer, der ligger over landsdelen. Skyer virker nemlig som en dyne, der holder på varmen.
