Tropiske forstyrrelser i vestenvindsbæltet

På sin vej nordpå svækkes de tropiske vejrsystemer. Når de når op til vestenvindsbæltet kaldes de under et for ekstratropisk lavtryk. Under de rette atmosfæriske forhold, såsom vindprofilen op gennem atmosfæren og udveksling af luftmasser mellem høje og lave breddegrader, vil nogle af disse vejrsystemer på ny udvikle sig til storme eller orkaner.

Når disse tropiske ”udbrydere” baner sig vej til vestenvindsbæltet mod nord, er det blandet meteorologer alment kendt, at de kan forårsage store udsving i de vejrmodeller vi bruger. Disse udsving udmønter sig igen i en stor usikkerhed, når vi laver en vejrudsigt, en usikkerhed der kan afspejles som væsentlige ændringer i udsigten inden for et døgn eller få dage.

Årsagen til at vejrmodellerne har det svært med disse tropiske ”udbrydere” skyldes i høj grad, at man ikke til fulde har forstået de fysiske processer, der ligger til grund for de tropiske storme og orkaners transformation til ekstratropiske lavtryk. Også mangel på observationer over hav - der danner grobund for vejrprognoserne - er en udfordring.

Hvis ikke de fysiske processer er forstået korrekt, kan man heller ikke ”fodre” vejrmodellerne på den rigtige måde, og heri opstår problemet med de store udsving, man ser i modellerne. 

Som meteorolog ved man, at prognoserne har disse svagheder og eneste mulighed for at minimere svaghederne er ved at bruge den ”brede pensel” og ikke gå ned i små detaljer. Selv ikke fysiske og matematiske værktøjer, der normalt gør meteorologen i stand til at vurdere usikkerheden i en given prognose, er brugbare, når vestenvindsbæltet får besøg af gamle tropiske vejrsystemer.

Tropiske storme og orkaner kan være meget voldsomme, og skabe store ødelæggelser, der hvor de rammer. Men de kan også skabe ”ødelæggelser” på et helt andet plan, når de bevæger sig nordover og begynder at drille vejrmodellerne. 

Af meteorolog Lars Henriksen
14. september 2016