Færre kælkedage
Men den ene grad, hvad betyder den for vinterens vejr?
"Den betyder ikke, som nogen måske frygter, at vi slet ikke ser sne. Det betyder heller ikke nødvendigvis, at vi samlet set får mindre sne. Vinteren bliver faktisk mere og mere nedbørrig i takt med, at temperaturen stiger", fortæller Martin Olesen.
En stadig varmere vinter betyder til gengæld, at chancerne for at sneen bliver liggende, bliver mindre og mindre. Dermed falder antallet af døgn med snedække på jordoverfladen.
"Populært sagt får vi færre kælkedage ud af den sne, som falder", siger Martin Olesen.
På tynd is
De generelt højere temperaturer får også betydning for, hvor ofte og hvor længe vi har skøjteis på de danske søer.
"Før vi får is, har vi behov for frost, og den får vi mindre af i fremtiden, fortæller Martin Olesen.
"Vores klimamodeller viser, at antallet af døgn med frost falder med ca. 30% frem mod midten af århundredet".
Sikker is kræver en længere periode med minusgrader - normalt er der behov for mindst 13 centimeter tyk is, før danske søer åbner for offentligheden. Og 13 centimeter kræver en vækstperiode på f.eks. 14 dage med en gennemsnitstemperatur på omkring minus 4°C.
"Alt andet lige vil betingelserne for at opnå en tilstrækkelig istykkelse blive opfyldt sjældnere i en varmere fremtid", understreger Martin Olesen.
Også positive effekter
Hvor de fleste nok er triste over den sjældnere skøjteis, så betyder varmere vintre også, at vi hyppigere undgår glatføre.
"Hvornår, det bliver glat, er meget kompliceret, men det er ikke helt skævt at tage antallet af frostdøgn som et første bud på fremtidens glatføre. Når antallet af frostdøgn falder med 30% frem mod 2050, så sker der formentlig noget tilsvarende med forekomsten af glatføre. Om det lige er en 30% reduktion, kan jeg ikke sige, for f.eks. skydække og nedbør spiller også ind, men det går den vej".
Det er alt andet lige positivt med tanke på, at glatføre er en af Danmarks farligste vejrtyper.
Fortsat kolde og varme vintre
En generelt varmere vinter, som klimaændringerne medfører, betyder dog ikke, at vinteren holder op med at variere. I dag er vinteren faktisk den årstid, hvor der er størst forskel på en varm og en kold udgave. Sådan vil det også være i fremtiden - dog med en overvægt af varme, forklarer Martin Olesen.
"Tendensen til varmere vintre er netop det - en tendens. Det er ikke sådan, at hver eneste vinter bliver varmere, men hvis vi ser på gennemsnittet af vintrene i et årti, vil tendensen være tydelig. Vi får altså fortsat både vintervejr og kolde vintre i midten af det 21. århundrede - begge dele bliver bare sjældnere", slutter klimaforskeren.
Du finder mere om fremtidens klima, herunder rapporten 'Klimaforandringer i Danmark', i 'Værd at Vide' til højre.
Medierne kan kontakte Martin Olesen på 39 15 74 52.
Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 18. januar 2017.
