4%. Så lidt af den mulige energi fra Solen må du nøjes med på en grå efterårsdag. På en lys en af slagsen går det lidt bedre.
Vi er mange, som savner sommerens tidlige solopgange og lange, lyse aftener. For selv om Solen fortsat er på himlen op mod 10 timer i døgnet, er det intet i sammenligning med de 17½ time, vi oplever omkring Sankthans. Men det er ikke kun daglængden, der falder. Det samme sker med solhøjden. Og i kombination skruer de to faktorer markant ned for den mængde energi, vi modtager.
"Jo højere Solen står på himlen, jo mere energi i form af kortbølget indstråling rammer jorden", siger klimatolog Mikael Scharling.
Stor forskel på skyfrie dage
For at illustrere sin pointe har han beregnet den såkaldte globalstråling for den 17. juni og for den 30. oktober. Begge dage var stort set skyfrie i Danmark og med nær det maksimale antal soltimer.
For sommerdagen begynder indstrålingen allerede at stige klokken 5 om morgenen og topper kl. 13 med 860 Watt pr. kvadratmeter (W/m²). Så sent som klokken 22 registreres den sidste kortbølgede indstråling.
For efterårsdagen ser det noget anderledes ud. Først klokken 8 begynder strålingen at stige. Omkring klokken 12 topper den med 320 W/m² for igen at gå i 0 klokken 17.
