Danskerne måtte i regntøjet i slutningen af sidst uge, hvor et omfattende regnvejr ramte Danmark. Dagene op til gav vejret meteorologerne kamp til stregen, da prognoserne var meget uenige om det endelige udfald.
I ugen der gik, oplevede vi et sjældent fænomen – der blev udsendt DMI varsel for hele Danmark – noget der kun sker få gange i løbet af sommeren.
Uenige prognoser drillede meteorologerne
Søndag den 25. juni kom de først meldinger fra meteorologerne om, at man skulle være opmærksom på, at ugen kunne enden med massivt regnvejr. På DMI´s hjemmeside gik meteorologerne ud med følgende melding:
Torsdag: Vær opmærksom på, at der kan forekomme kraftig regn, skybrud og torden. Et omfattende regnområde trækker hen over torsdagsdøgnet op over landet sydfra. Vær opmærksom på, at der stedvis kan forekomme kraftig regn, mere en 24 mm regn på 6 timer, samt lokale skybrud, mere end 15 mm regn på 30 minutter. Endvidere kan der forekomme kraftig torden.
De næste dage blev situationen fulgt nøje, og onsdag udsendte meteorologerne en DMI risiko for kraftig regn og skybrud. Denne blev senere opgraderet til et DMI varsel for dele af landet.
”Vejrprognoserne var nu ret enige om, at et lavtryk skulle tage turen fra den østlige del af Europa mod nord op over Østdanmark. Enigheden ophørte dog, når det kom til nedbørsmængder og hvor i landet den skulle falde, her var prognoserne nemlig temmelig uenige. Der var faktisk et spænd på op til 50 mm regn mellem de prognoser, der gav mest og mindste nedbør - og prognoserne var også svingende, når det kom til, hvor i landet nedbøren faldt,” forklarer meteorolog Lars Henriksen.
DMI’s meteorologer råder over en bred vifte af prognoser og prognoseværktøjer, som de bruger til at udarbejde vejrudsigter og varsler med. Meteorologerne modtager vejrdata flere gange i døgnet – nogen vejrdata kommer hver time.
”Meteorologerne kom for alvor på overarbejde, i et forsøg på at finde hoved og hale i vejrprognoser, som stak i hver sin retning. Prognoserne blev holdt op mod hinanden, deres ligheder og forskelle blev studeret nøje for at kunne forudsige den komplekse vejrsituation. Og så blev ekstra mandskab kaldt på arbejde,” forklarer Lars Henriksen.
DMI varslede hele Danmark
Torsdag formiddag den 29. juni valgte meteorologerne som noget særligt at udsende DMI varsel for hele Danmark:
