En lun søndenvind fra kontinentet koblet med lokal solopvarmning drev onsdag den 4. april for første gang i 2018 temperaturen op over 15 grader ved en af DMI's vejrstationer.
Temperaturen toppede i København, hvor vejrstationen ved den gamle Landbohøjskole nåede 15,4 grader, men kun få steder i landet - typisk tæt ved havet - nåede de ikke over 10 grader.
