Det blev en helt tør og ret varm festival med meget solskin.
2018 bød i år på tørre festivaldage under Roskilde festival. Op til musikdagene fra festivalen åbnede 30. juni 2018 faldt der ikke regn. På de fire musikdage, der i år var fra onsdag 4/7 til lørdag 7/7 2018 holdt det også helt tørt. Søndag, hvor mange pakkede sammen, kom der heller ikke regn.
Det blev altså en helt tør festival i 2018. Det skete sidst i 2015. Fjorten gange siden festivalen startede i 1971 har det holdt helt tørt.
I 2017 var det mere vådt på festivalen, især fredag og her var mudder, som i år mere var byttet ud med en gang støv. Den vådeste festival er fra 2007, hvor der kom hele 46 mm regn - det meste om torsdagen.
Siden 1988, hvor det startede med 4 musikdage, har det kun regnet i alle 4 dage ved kun 3 tilfælde, nemlig 2002, 2004 og i 2016.
Solen skinnede meget på festivalgængerne, bortset fra torsdag den 5. juli, hvor solen efter en overskyet dag kom frem sidst på dagen.
