Fra håndtegnede kort til supercomputere. I går d. 1. august var det 40 år siden, at den første vejrmodel fra det internationale meteorologiske samarbejde ECMWF så dagens lys. Det var første skridt mod at kunne forudsige vejret mere end 1-2 dage frem og dermed begyndelsen på den stille revolution af vejrmodellens kvalitet. I dag kan vi forudsige vejrtyper ca. 5 dage frem, og modellerne inkluderer ting som størrelsen på træernes blade og kunstig intelligens.
Forskningschef ved DMI, Ulrik Smith Korsholm, har det store overblik over vejrmodellernes udvikling. Han har stillet op til interview for at føre os igennem den udviklingsrejse, som din vejrudsigt har været på gennem de sidste 40 år.
Én prognose kommer ikke alene
Hvad er ECMWF, og hvordan har det samarbejde gjort vejrprognoser i Danmark bedre?
”Det at lave vejrprognoser er ikke noget, man kan gøre alene,” slår Ulrik Smith Korsholm tydeligt fast.
”Vejret er globalt, og det vil sige, at vejrmønstre rundt om på hele kloden påvirker vejret i Danmark. For at forudsige vejret over sit eget område, er man derfor nødt til at have en vejrmodel for hele kloden, og det er der ikke mange lande, der har kapacitet til at gøre. Det er enormt dyrt og beregningsmæssigt meget tungt. Derfor arbejder 34 lande sammen i ECMWF (European Centre for Medium-Range Weather Forecasts), hvor der køres en global vejrmodel.”
”ECMWF er en af verdens fremmeste forskningsinstitutioner inden for meteorologi, og vejrmodellen er den bedste, der findes, når det kommer til medium range-prognoser (det vil sige prognoser, som dækker fra to dage og frem til en sæson).”
Hvad er en vejrmodel helt præcist?
”For at producere en vejrprognose, løser man de fysiske ligninger for vejrets udvikling på en computer. En model er en samling af ligninger. De er komplicerede, og der er mange af dem, men med en stor supercomputer kan man løse dem. De kan sige noget om, hvordan de meteorologiske felter udvikler sig i fremtiden. ”
”DMI’s modeller over Danmark er de bedste et par dage frem. Det er de blandt andet, fordi vi arbejder videre ud fra den globale vejrmodel, som ECMWF laver. På den måde bliver vi rigtig gode over Danmark.”
En forudsynet dansk direktør
”Det var ECMWF’s første direktør, som var fremsynet nok til at sætte arbejdet med udviklingen af vejrmodellen i gang, og han var faktisk dansk,” fortæller Ulrik Smith Korsholm.
”Han hed Aksel Wiin-Nielsen. Egentlig blev ECMWF lavet som en meteorologisk forskningsinstitution, men det lavede han om på. Han satte det mål, at i august 1979 skulle de første modelbaserede prognoser være klar. Computerbaseret meteorologi er en meget ung videnskab, så det var en ambitiøs og fremsynet plan på det tidspunkt. Men det lykkedes, og den 1. august var første version af vejrmodellen en realitet.”