UV-indekset er så småt ved at snige sig over 3. Det er hermed den tid på året, hvor især ”vinterblege vikinger” har godt af et lag solcreme eller anden solbeskyttelse. Få de skadelige UV-strålers ABC her.
Nu skal du til at passe på forårssolen
Forårssolens gavmilde stråler kan for alvor få os udenfor, hvad enten det gælder solbad i en lille lækrog, traveture i det fri eller en lang arbejdsdag i haven.
Allerede på denne tid af året har solen dog så stor gennemslagskraft, at det faktisk ikke altid er lige sundt at opholde sig i den. Og her er UV-indekset en god rettesnor.
Udsigt til sol, forårsvarme… og et moderat UV-indeks
UV-indekset fortæller, om det er sundhedsskadeligt at være i solen eller ej. Indekset når de største værdier om sommeren her i Danmark, men allerede nu kan vi under de rette vejrforhold nå værdier, som kalder på solbeskyttelse. Og der er ifølge DMI's vagthavende meteorolog Mette Tilgaard Zhang tegn i ”sol og måne” på, at vi skal finde solcremen frem:
”Det kølige omskiftelige vejr med hidsige forårsbyger er på retur, og det ser ud til, at der kommer mere sol især på fredag. Det er der nok mange, som vil ud og nyde, man skal dog huske, at selv forårssolen kan bide - med en skyfri himmel vil UV-indekset nemlig nærme sig 3.”
Det er med andre ord nu, at solbeskyttelse begynder at blive aktuelt for mange af os.
UV-indeks | UV-strålingsintensitet | Beskyttelse nødvendig? |
Mindre end 3 | Lav | Nej |
3-6 | Moderat | Ja |
6-8 | Høj | Ja |
8-10 | Meget høj | Ja, mere |
Større end 10 | Ekstrem | Ja, ekstra |
UV-indekset giver et mål for, hvornår man skal opholde sig under solen med omtanke. Skalaen for UV-indekset er indrettet således, at det højest kan blive omkring 18 ved middagstid i Ækvator-egnene – og måske endda 22 højt i bjergene. I Danmark bliver det højst 7 midt på dagen om sommeren og mindre end 1 i vintermånederne.
Du kan finde dit lokale UV-indeks her og det målte UV-indeks for København her.
Få mere viden om fornuftig soladfærd i Solkampganen fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden her.
For at forstå, hvorfor solens lys er skadeligt, skal vi kigge lidt nærmere på nogle særlige bølgelængder.
Ultraviolet stråling kan være skadelig
Solens lys indeholder ultraviolet (UV) stråling, som kan være skadelig for mennesker, dyr og planter, men den har også gavnlige effekter.
Den ultraviolette stråling er kortbølget lys, som underinddeles i UV-A, UV-B og UV-C stråling, der i forskellig grad dæmpes, når det passerer gennem atmosfæren.
Ozonlaget, som ligger omkring 20 km over jordoverfladen, forhindrer næsten al den kortbølgede UV-C stråling og en stor del af UV-B strålingen i at trænge ned gennem atmosfæren. Derimod modtager vi ved jordoverfladen en stor del af den samlede UV-A stråling.
Det er især UV-B og UV-C strålingen, som er skadelig. Heldigvis udgør disse stråler mindre end 1 % af den samlede solindstråling. Det skyldes især ozonlaget, hvilket også betyder at udtyndingen af ozonlaget er problematisk.
Læs mere om UV-stråling og UV-indeks i vores temasider.
HVAD ER ULTRAVIOLET STRÅLING?
Ultraviolet (UV) stråling er kortbølget lys, som har bølgelængder mellem 200 og 400 nanometer (nm) (200 nm = 0,0002 mm). Dermed ligger ultraviolet stråling lige uden for området med synlig lys (400 nm til 750 nm), og vi kan ikke se UV-strålingen.
I medicinsk sammenhæng er UV-strålingen ofte opdelt i henholdsvis:
UV-C stråling (200 – 280 nm)
UV-B stråling (280 – 315 nm)
UV-A stråling (315 – 400 nm)
Luftens iltmolekyler, O2, optager al stråling med bølgelængder kortere end 200 nm.
Ultraviolet (UV) stråling er kortbølget lys, som har bølgelængder mellem 200 og 400 nanometer (nm) (200 nm = 0,0002 mm). Dermed ligger ultraviolet stråling lige uden for området med synlig lys (400 nm til 750 nm), og vi kan ikke se UV-strålingen.
I medicinsk sammenhæng er UV-strålingen ofte opdelt i henholdsvis:
UV-C stråling (200 – 280 nm)
UV-B stråling (280 – 315 nm)
UV-A stråling (315 – 400 nm)
Luftens iltmolekyler, O2, optager al stråling med bølgelængder kortere end 200 nm.
Fakta om UV-indekset
- Når DMI laver UV-varslinger anvendes det internationalt anerkendte UV-indeks.
- UV-indeks anvendes og varsles næsten overalt på jorden. Det er nul, når solen er under horisonten og når sit maksimum, når solen står højest på himlen.
- Skalaen for UV-indekset er indrettet således, at det højest kan blive omkring 18 ved middagstid i Ækvator-egnene (måske 22 højt i bjergegne). I Danmark bliver det højest 7 midt på dagen om sommeren og mindre end 1 i vintermånederne.
- Ligesom det kendes for solskoldning, mener man, at hudkræftrisikoen er afhængig af hvilken type UV-stråling, man bliver udsat for. Det vil sige, at skadesvirkningen afhænger af strålingens bølgelængde.
Sådan beregnes UV-indekset
- Strålingens relative skadesvirkning afhængigt af bølgelængden beskrives ved et såkaldt virknings-spektrum. Et kendt eksempel er det såkaldte CIE-virkningsspektrum, der viser, hvorledes strålingens relative skadesvirkning for erythem (let hudbetændelse, der ses som rødmen) afhænger af strålingens bølgelængde. Den betegnes ofte som den CIE-vægtede irradians og måles i W/m2. Ved at gange CIE-virkningspektret med den målte spektrale irradians, bølgelængde for bølgelængde, kan man beregne den hudskadelige UV-stråling.
- UV-indekset er den CIE-vægtede irradians ganget med 40.
Af Anja Fonseca
14. april 2021
