Er det en brand?

Vejret og vejrfænomener giver anledning til rigtig mange spørgsmål. Når en vejr-sag er ekstra mystisk, underlig eller tilsyneladende uforklarlig, sætter vi Vejrets Detektiver på den. Dagens sag handler om det, der ved første øjekast tog sig ud som en brand.

 

 

Tirsdag den 9. august befandt Tibor Vári sig i et rutefly over Bornholm, da han mødte et usædvanligt syn, der ved første øjekast lignede en brand. Tibor Vári kontaktede DMI i håbet om en forklaring.

Sagsakten blev forelagt DMI’s vejrdetektiv meteorolog Lars P. Holtmann, som hurtigt afviste, at det var en brand.

- Der er ikke tale om en brand, men en sky af typen cumulus congestus. En cumulus congestus kaldes på dansk en optårnende cumulus og er forstadiet til en cumulonimbus – en bygesky. På billedet kan man se, at skytoppen flader ud, hvilket gør, at skyens vertikale udstrækning begrænses, forklarer Lars P. Holtmann.

Detektiven må dog grave dybere og tage fat i meteorologiske hjælpemidler for at forklare, hvad der dog stopper skyen i at vokse sig højere op i atmosfæren – og her kommer radiosonden ind i billedet.

En radiosonde er en ballon med måleudstyr, der under opstigning gennem atmosfæren måler en lang række meteorologiske parametre såsom lufttryk, temperatur, fugtighed og vind, og som sender måleresultaterne ned til jorden. Ud fra målingerne laves særlige diagrammer, som meteorologerne bruger til at analysere vejret med.

- Ser man på et såkaldt termodynamisk diagram, der baseres på observationer fra en ballonopsendelse fra Greifswald i Nordtyskland, kan man tydeligt se en inversion i omkring 3 km over jordoverfladen. Populært sagt lægger en inversion låg på atmosfæren, da temperaturen i den omkringliggende luft begynder at stige i stedet for at falde, som den typisk gør i bygesituationer.

Den opstigende luft kan med andre ord ikke trænge igennem inversionen og flader derved ud under ’låget’ - altså inversionen. Det samme ser man i øvrigt ved tropopausen, der er overgangen imellem det nederste lag af atmosfæren troposfæren og den overliggende stratosfære, som kraftige bygeskyer ofte når op til. Det er det, der giver den klassiske ambolt, som mange kender fra billeder af bygeskyer, afslutter Lars P. Holtmann.

 

Med disse ord lukker DMI’s detektiv sagsakten – dog lige med en enkelt tilføjelse.

- Grænsen mellem en cumulus congestus og en egentlig cumulonimbus er faktisk ikke helt fast defineret. I gamle dage sagde man, at det ikke kan regne fra en congestus – så vil det være en cumulonimbus. Den definition holder ikke i dag. Man giver den bare navnet cumulus congestus praecipitatio. Der er flere uskarpe grænser mellem de to, men er der hagl eller torden er det altid en cumulonimbus.

 

- Læs mere om, hvordan byger dannes her.

 

- Læs mere om skyer i DMI’s skytema her.

 

Af Lars P. Holtmann, meteorolog og Anja Fonseca, DMI Kommunikation
12. august 2022

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle