Isslag eller islag?

Det er ikke let at høre forskel på ordene 'islag' og 'isslag', men der er tale om to helt forskellige vejrsituationer. Islag oplever vi langt oftere end isslag, der kræver nogle helt særlige betingelser i atmosfæren for at kunne opstå.

Islag dannes, når vand på overfladen bliver kølet af og fryser til is og danner et lag - af - is. Vandet ligger altså på overfladen før det fryser til is. Vandet kan komme mange steder fra. Det kan have været regnvejr lige før temperaturen falder, det kan være hvid nedbør, der er smeltet, og derefter fryser til igen, eller det kan være et sprunget vandrør, der står og pibler vand op på overfladen i koldt vejr.

Det eneste der kræves for at islag kan dannes er altså vand på overfladen og overfladetemperaturer, der falder til under 0 grader.

Den form for glatføre oplever vi flere gang hver vinter.

I særlige tilfælde bliver regndråberne kølet af til underafkølede dråber på deres rejse ned gennem det kolde bundlag. I en underafkølet dråbe er vandets temperatur under nul grader, men er trods det ikke frosset til is.

Når disse dråber rammer jorden eller en anden overflade fryser de omgående til is, og danner et lag helt klart is på overfladen. Da dråberne falder på hele overfladen, bliver der lynhurtigt dannet et helt sammenhængende lag af klar is på hele overfladen, og så bliver det meget glat at færdes på.